Født den: 7. juli ´10 /Danmark
Vægt 1 år og 3 mdr.: 3,0 kg
Indavl 7 generationer : 0,0 %
Pans Polaris 10,5 %
GSD 4 Normal (begge forældre er fri)
AMBER : gentest IKKE bære / No Carrier
Diluted : gentest IKKE bære af fortynding / No Carrier
Mor : DK* Hass Rosalina
Far : S*Poimandres Miyamoto Musashi
Aida havde en fantastisk stamtavle med en virkelig minimal indavls %, som jeg prioriterer meget højt i mit opdræt.
Hun ville passe lige så perfekt ind i mine avlsplaner, som også ville have givet afkom med mindst lige så lav indavls %.
Men...
Aida har desværre udviklet et overbid, som er større end de 2 mm, som Fife accepterer. Desuden er der fundet en deffekt i Aidas underkæbe.
Som man også kan se på et af billederne, går øverste og nedderste tandsæt skævt på hinanden således, at den yderste fortand foroven går mod tanden forneden.
Det er så udtalt, at der opstår en knirkende lyd, når Aida tygger sammen.
På et af de øvrige billeder ses, at Aida har et stort gab imellem de 2 midterste fortænder i undermunden.
Og nej, der mangler ikke en tand eller to, de er der alle seks.
Efter flere undersøgelser af Aida hos egen dyrlæge, valgte vi efterfølgende at besøge en uvildig tandspecialist, som vi var blevet anbefalet.
Tandspecialisten forklarede mig, at hvis problemet i underkæben ikke var en genetisk fejl, da kunne det være muligt,
at den nederste kæbe i midten havde været fra hinanden i en tidlig alder (pga. feks. skade, spark eller fald) og derefter var groet sammen.
Måske derfor denne stor afstand imellem disse 2 midterste tænder i underkæben.
For at få udredt, om der var tale om genetiske og dermed arvelig årsag eller en gammel skade, ville det kræve en større undersøgelse med bl.a. bedøvelse, røntgen billeder osv.
Uanset hvordan udfaldet af denne udredning ville have endt, da ville jeg være lige vidt.
Aidas overbid ville jo stadig være der.
Et overbid i den kaliber betragtes af FIFE som en væsentlig fejl og katten vil aldrig kunne få en eneste certificat.
Og det er bestemt ikke disse egenskaber, jeg ønsker tilføjet min genpulje.
Samtidig ville vi aldrig kunne opfylde opdrætters krav om, at få en påstemplet dyrlæge attest på,
at Aida ikke var egnet til avl og udstilling, som hun var købt til, i det det dybest set jo ikke en dyrlægens profession,
at kunne bedømme om en kat er egnet til opdræt og udstilling i forhold til standarder og den enkelte races genpulje mv.
En dyrlæge kan højest bedømme katten egnethed til opdræt ud fra et helbredsmæssigt synspunkt.
Hvad man anvender i sit opdræt og sælger videre til andre, er op til den enkelte opdrætters egen ansvarlighed og moral.
Aida er ikke ud af vores linier eller linier vi tidligere har anvendt i vores avlsarbejde.
Derfor var der ikke, i forhold til mit eget opdræt,
et stort behov for en større og temmelig dyr udredning af Aidas tandproblemer.
Slet ikke set i forhold til, at jeg alligevel skulle tage Aida ud af vores avlprogram og lade hende blive neutraliseret.
Jeg valgte at stoppe udredningerne her. Jeg behøver ikke flere dokumentationer for at betragte denne kat, som uegnet til avl, i hvertfald for mit opdræt.
Faktum er, at jeg nu står tilbage med en række dyrt købte erfaringer uden mulighed for,
at kunne få vores tidligere opdrætsplaner i forhold til Aida opfyldt.
Det eneste lyspunkt mellem alt denne frustration og svigt er dog, at livet går videre,
og at Aida snart får sig et nyt dejligt hjem, som en vellidt og feteret sofakastrat.
DK* HASS A. AIDA 
